Hvornår Må Man Køre Bil Efter Alkohol?
D. 22.03.2021Image: Pixabay
Det kan til nogle gange være en smule svært at finde ud af, hvornår man må køre bil efter man har indtaget alkohol. Dette gælder især, hvis man har givet den gas dagen før, men gerne vil ud og køre dagen efter. Det er umuligt at svare på, hvornår man må køre generelt. Det afhænger nemlig fuldstændig af, hvor meget man har drukket, over hvor lang tid, hvor meget man vejer og lignende.
Hvornår må man køre bil efter alkohol? Det helt korte svar er, at man må køre bil igen, når ens alkoholpromille er på 0,5 eller under. Man kan godt blive dømt, selvom man har mindre end 0,5 promille i blodet, hvis man kører uforsvarligt. Den bedste tommelfingerregel er, at man ikke skal køre bil, hvis man er det mindste i tvivl. De fleste myndigheder anbefaler, at man helt lader være med at køre bil dagen derpå.
Dog kan man lave lidt hovedregning, hvis man gerne vil køre alligevel. Hvis en mand, der vejer 80 kg, drikker fem øl på tom mave, så vil man forbrænde cirka 0,15 promille per time. Promillen topper med 1,07 promille, og vil fem timer efter sidste øl cirka være nede på 0,32 promille, hvorefter man altså godt må køre bil, såfremt man kan gøre det forsvarligt.