Guide: Sådan Fjerner Du Fugleklatter
D. 02.08.2019Image: Pixabay
Det eneste, der er værre end at få en fulelort på sin bil, er, at få den i hovedet. Det er altså noget nær det værste, når en fugl beslutter sig for at træde af på naturens vegne lige ned på din bil. Når dette sker, bør du så vidt muligt fjerne det med det samme. Ligeledes skal du fjerne dem korrekt! Her er hvorfor, og hvordan:
Fugleklatter er fyldt med syre. Faktisk i så høj grad, at de uden problemer kan give din bil syreskader, hvilket smadrer lakken, såfremt fugleklatterne ikke bliver fjernet relativt hurtigt.
Det er især vigtigt at få fjernet efterladenskaberne hurtigt, hvis det er en varm solskinsdag. Dette skyldes, at lakken bliver varm, hvilket gør den langt mere sårbar overfor den syre, der er i fugleklatterne. Faktisk kan der ske skader i løbet af blot 4 timer, hvis lakken er varm nok.
Derfor må du aldrig ignorere det et par dage, især ikke om sommeren. Skal din lak forblive pæn, skinnende og ensartet, så skal fugleklatterne fjernes ASAP. Helt generelt, så er din bil klart bedst tjent med at blive rengjort regelmæssigt. Dette skyldes, at din bil bliver mere modtagelig for snavs og skidt, hvis den i forvejen er beskidt.
Sådan behandler du fugleklatter
Der er desværre ikke det helt store at gøre, hvis man helt vil undgå fugleklatter på bilen. Hvis din bil skal stå uberørt i længere tid udenfor, så kan du overveje at overdække den. Dette bliver naturligvis alt for omstændigt at gøre, hver eneste gang man parkerer.
Hvis du har en overdækket garage eller carport, så skal du naturligvis parkere din bil dets sikkerhed, når du kan.
Når det kommer til at fjerne fugleklatterne, er det vigtigt, at du ikke forsøger at fjerne et helt udtørret fugleklat. Du risikerer nemlig at få ridser i lakken. Brug derimod varmt vand og sæbe til at blødgøre klatten. Bliv ved med at behandle den nænsomt med det varme vand og sæbe, indtil den til sidst kommer af.