6 Måder At Beskytte Din Bil Mod Tyveri - Se Hvordan Her

D. 17.07.2019
Image: Canva

Man skulle tro, at biler var blevet mere sikre og sværere at stjæle. Det er desværre ikke tilfældet, og i en tidligere artikel kunne vi fortælle, at biltyveri i Storbritannien var steget med 39% i 2017/2018. Læs her, hvad du selv kan gøre for at beskytte din bil mod tyveri.

En af grundene til, at biltyveri er steget så meget i blandt andet England er, at tyvene har fundet en måde, hvor de nemt kan låse nøglefri biler op. Hvis du vil læse mere om, hvordan de kan stjæle din bil på kun 18 sekunder, kan du følge dette link: Nøglefri biler er nemmere at stjæle

Det nøglefri udstyr som nogle biltyve har erhvervet sig, er heldigvis ikke allemandseje, og derfor er det stadig ikke noget, som er særlig udbredt hjemme i Danmark.

Vi har alligevel samlet seks måder, hvor du kan sikre din bil mod tyveri. Se dem her.

Sådan sikre du din bil mod tyveri

#1 Kontakt din bilforhandler

Først og fremmest er det godt at kende sin egen model, og derved tjekke, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, som er lige præcis for ens egen bil. Fra januar 2019 bliver nøglefri biler for eksempel betydeligt sværere at stjæle.

#2 Fjern synlige værdigenstande

En klassiker. Vi har oplevet flere gange hos Cartronic, at selv ved højlys dag, kan der bliver smadret vinduer, hvis der ligger værdigenstande i din bil. Det gælder også, hvis det bare er noget der ligner, at det kunne indeholde værdi. Tyven kan ikke se, om de taske er tom.

#3 Tænk over hvor du parkerer

Nogle områder er mere udsatte end andre. Hvis du ikke har en aflåst garage, kan det være godt at parkere et oplyst sted, hvor der eventuelt kunne være flere vidner, hvis der var nogle, som skulle prøve at begå indbrud.

#4 Dobbelttjek din bildør

Udover at tyve kan forlænge signalet på din nøglefri nøgler, kan de også blokere signaler, hvis du prøver at låse din bil fra lang afstand. Tjek derfor din bildør, når du har låst den.

#5 Køb en ratlås

Hvis du vil være ekstra sikker på, at din bil ikke bliver stjålet af tyveknægte, så er det en god idé at investere i en ratlås. Selv en billig ratlås kan virke afskrækkende.

#6 Gem og sikre din bilnøgle

Skjul din bilnøgle så den ikke kan ses ude fra dit vindue. Derudover kan du sikre den ved at putte den i sølvpapir eller en metaldåse, så tyvene ikke kan forlænge signalet, som de er begyndt at gøre ved trådløse nøgler.

Relaterede indlæg
Står du og ikke skal bruge din bil længere, eller den måske skal skrottes, er det vigtigt,…
Når du køber en bil enten af en privat person eller en bilforhandler, så skal bilen regist…
Det er ikke længe siden, det blev indført, at du godt må begynde at tage et kørekort, når …
Det kan til nogle gange være en smule svært at finde ud af, hvornår man må køre bil efter …
Der florerer mange myter om, hvorvidt elbiler egentlig er så meget mere klimavenlige, som …
Mange bilejere har svært ved at finde rundt i, hvornår deres bil skal til syn, og hvor oft…
For bilentusiaster, børn og andet godtfolk er der noget helt særligt og charmerende over d…