5 Almindelig Fejl Ved Brug Af Aircondition
D. 09.07.2019Image: Jumpstory.dk
Når det er sommer og sol, og varmen breder sig over det danske land, så findes der næppe noget bedre end en opfriskende og afkølende aircondition. Dog bruger mange faktisk deres aircondition helt forkert. Her er de fem typiske fejl, som mange begår, i forbindelse med brug af airconditionen i en bil.
1. Fuld blæs fra start
Det virker selvfølgelig logisk, at man fra start skruer helt op fra den rare, kølige luft. Man skal jo hurtigst muligt få kølet sin varme krop ned, ikke? Dog er dette en fejl, da det presser dit system unødvendigt.
Kommer du ud til din bil, der har stået og bagt i solen flere timer, så er det langt bedre at åbne for alt, der kan åbnes, så du hurtigt kan få al den varme luft ud af bilen. Når du har fået luftet nogenlunde ud, efter cirka 2-3 minutter, vil bilen langt nemmere og hurtigere kunne blive kølet ned ved hjælp af aircondition.
2. Recirkulering
Mange er af den overbevisning, at det er langt det mest effektive at indstille bilens aircondition til at recirkulere luften rundt i kabinen, således at luften bliver kølig hurtigere. Dog forholder det sig sådan, at dine vinduer kommer til at dugge.
Vil man være sikker på at undgå dette, er det langt bedre at trække frisk luft udefra og ind i kabinen. Skulle du være så heldig at have en bil, hvis aircondition er udstyret med en “auto” funktion, så skal du bruge den.
3. Slukker for airconditionen, når temperaturen falder
På trods af, at vi for det meste har relativt varme temperaturer, så kan det stadig forekomme, at nogle morgener og dage vil være relativt kølige. Dette får mange til at slukke helt for airconditionen, fordi de tænker, at den ikke længere er nødvendig. Dette er dog en fejl, der kan gøre, at dine ruder kommer til at dugge.
Derfor skal du blive ved med at have din aircondition tændt, også når det er koldt. Du kan både skrue ned for styrken og regulere temperaturen, så du ikke skal sidde og fryse i bilen.
4. Du peger luften direkte mod dig selv
Mange vælger også at indstille deres luftdyser således, at de peger direkte op i ansigtet på dem selv. Vi forstår udmærket, hvorfor dette kan virke både fristende og logisk, men det er altså endnu en fejl, mange begår.
Hvis du vil have den optimale effekt af din bils aircondition, skal du pege dyserne op mod loftet af kabinen. Dette sikrer, at den kølige luft kommer langt bedre rundt i hele bilen.
5. Manglende vedligeholdelse
Mange glemmer fuldstændig, at et aircondition-anlæg, ligesom alt andet, kræver vedligeholdelse. Ligesom at din bil skal have skiftet olie, så skal din bils aircondition-filter skiftes hver gang du har kørt cirka 15.00 km. Hvis ikke dette gøres, vil din bils aircondition miste sin effekt gradvist, og til sidst køle meget ineffektivt.